Moden ændrer sig hele tiden så meget, at det kan være svært at holde sig ajour med de nyeste trends og tendenser. Men selvom det på en eller anden led giver prestige og anerkendelse i modebranchen, netop at følge de seneste trends, så hersker der samtidig et fænomen om personliggørelse. Det er de senere år blevet vigtigere og ikke mindst mere acceptabelt at skille sig ud indenfor modeverdenen. Det vil altså sige, at det i mange henseender er mere velset at tolke de seneste trends på sin egen måde, således at vi ikke alle ser ens ud.

Personliggør din taske og forlæng dens levetid

En tendens, der er blevet mere og mere populær i modebranchen, er personliggørelse af designertasker. Der er dels et økonomisk og bæredygtigt perspektiv i det, da det betyder, at man kan bruge den samme taske i en meget længere periode, i det den så at sige ’skifter udseende’ afhængig af graden og udfoldelsen af personliggørelse. Derudover er det selvfølgelig et koncept, der falder rigtig godt i hak med den tendens, der hersker i resten af modeverdenen, hvor det at skabe sin egen mode er blevet særligt populært.
Mange kan måske have tendens til at blive træt af altid at gå  med den samme taske, men med dette koncept, kan man faktisk forlænge sin taskes ’levetid’, da den nærmest kan skifte udseende, afhængig af graden af personliggørelse.

Forskellige måder at personliggøre din taske på

  • Læder patches
  • Nøgleringe i forskellige udformninger – den store pelskvast er særligt et hit blandt de mest hippe fashionistaer
  • Paisley bandaner – de mønstrede tørklæder er blevet populære igen og bruges på mange forskellige måder i modebilledet, herunder som accessories til tasker
  • Udskiftelige remme – udskift din rem til din taske eller pynt den med broderi, patches eller lignende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *