Køb af kjoler online er blevet mere og mere almindeligt, men det kan også være en udfordring, fordi man ikke kan prøve kjolen på. Der er altid muligheden for at sende varen retur, men det er bare sjovere at vælge rigtigt i første omgang.

Du kan øge sandsynligheden for at finde den rigtige kjole, hvis du tænker din kropstype med, når du handler online. Derfor har vi lavet en lille guide, så du får nemmere ved at vælge rigtigt.

Det er vigtigt at nævne, at der naturligvis findes uendeligt mange kropstyper. Vi har blot udvalgt de tre mest almindelige, som de fleste kvinder kan spejle sig helt eller delvist i.

Æblefacon

Du har æblefacon hvis, dine skuldre og hofte har samme bredde, men din mave er større end din barm.

Dem der har æblefacon er oftest dem, som forsøger at skjule hele kroppen i stedet for at fremhæve det gode sider.

Kvinder med æblefacon har ofte en rigtig flot barm. Det kan udnyttes, når man køber kjoler ved at vælge en, som har en rigtig flot halsudskæring. Dette leder opmærksomheden væk fra maven og op på barmen i stedet for.

Hvis du har æblefacon, bør du også undgå kjoler med trekvartærmer, da dette kan få maven til at virke større, end den egentligt er. Dette skyldes, at ærmerne slutter ved maven og dermed drager opmærksomheden derhen.

Hvis du har æbleform, kan du med fordel vælge en kjole, der er skåret under brystet og derefter hænger løst ned, da denne bedst vil fremhæve dine gode sider.

Pærefacon

Du har pærefacon, hvis dine hofter er bredere end skuldrene og du har en defineret talje, men lille barm.

Hvis du har pærefacon, er det en god idé at gå efter tøj, der får dine skuldre til at se bredere ud, da dette vil skabe mere balance i helhedsindtrykket.

Har du pærefacon, bør du derfor gå efter en kjole, som har noget vidde i overdelen. Med andre ord skal du ikke eksempelvis købe en tynd bomuldskjole, da den blot vil hænge løst fra dine skuldre uden at have en positiv effekt. Ligeledes bør du få efter en kjole, som hænger løst om dine hofter, således at disse bliver en smule camouflerede.

Timeglas

Du har timeglasfacon, hvis dine hofter og skuldre har samme bredde. Derudover har du også en defineret talje og en mellemstor eller stor barm.

Timeglas facon er den mest eftertragtede facon hos de fleste, og det er der god grund til – især når det kommer til kjoler. Med timeglasfacon bør du primært undgå helt løse kjoler, som skjuler din flotte figur under unødvendige mængder af stof.

Hvis du har timeglasfacon, vil du opdage, at langt de fleste kjoler sidder godt på dig. Det er derfor oplagt at få efter mere stramtsiddende kjoler, som fremhæver din figur.

Et godt råd er dog at vise en smule mådehold og vælge, om du vil fremhæve barm, talje eller bagdel. En kjole, som viser alle tre ting, kan nemt komme til at fremstå vulgær på en timeglasformet kvinde. Du kan også med fordel tænke 50´er-kjoler med smuk talje og vidde et skørtet. Det vil understrege din figur rigtig fint og samtidig virke stilfuld.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *