Flot og smukt opsat hår

Sommeren står for døren, og du skal derfor sikkert til en masse havefester, pool parties og så videre. Til disse mange fester kræves der selvfølgelig flot, opsat hår – det er jo klart. Med til sommer hører derfor moderne måske glamourøse frisurer, som passer godt til enhver festlighed.

Hollandsk fletning

En hollandsk fletning er, måske ikke helt som navnet ligger op til, en omvendt fransk fletning. Ved en hollandsk fletning gælder det om at lægge totterne under hinanden, når man fletter, i stedet for at lægge dem ovenpå, som man gør i en normal fletning. Lav gerne fletningen lidt skrå – det gør du ved at starte fletningen i den ene side. Denne fletning er meget elegant samtidig med at den fremstår meget afslappet, som passer perfekt til sommerens fester! Sådan gør du:

  • Tag den forreste del af dit hår, og del den op i tre totter, som du normalt gør ved en fletning.
  • Flet en hollandsk fletning ved at lægge totterne under hinanden i stedet for oven på hinanden. Tag nyt hår med i totten, hver gang en ny tot skal ind under midten.
  • Flet håret helt ud og brug en tynd elastik.
  • Rul den lange fletning op til hovedbunden, så den danner en rund rose, og sæt den godt fast med hårnåle.

Fransk fletning i nakken

Denne frisure er en klar klassiker og meget populær både til fest, hverdag og til sportslige aktiviteter, da den både holder rigtig godt, men også ser meget elegant og enkel ud. Din hverdagsknold kan derfor friskes op med en fransk fletning i nakken – det ser godt ud! Det eneste der skal gøres, er blot at flette nakkehåret inden knolden sættes op.

  •  Vend hovedet nedad, og lav en fransk fletning, som starter i bunden af nakken. Det kan være svært at gøre selv, så få måske en veninde til at hjælpe dig.
  • Når du når til midten af hovedet stopper du fletningen, og samler alt håret i en hestehale.
  • Træk en “doughnut” ned over hestehalen, og toupér hestehalen.
  • Lav en knold ud over din donut ved at bruge hårnåle eller en elastik.

Således har du en flot frisure til sommerens fester!