Man kan nemt stå i en tøjbutik og blive lidt forvirret over alle de forskellige navne og mærker. Men ønsker du lidt baggrundsviden om de danske tøjmærker så læs med her.

ONLY er et autentisk jeans brand for piger med et råt og sejt udtryk. ONLY bestræber sig på at være en af de førende jeans brands for piger. Målet er at konstant kunne konkurrere med high end brands på kvalitet såvel som på de seneste tendenser indenfor jeans og stadig give kunden ”value for money”. ONLY’s kollektioner leger med kontraster og kanter, hvor man prøver grænserne med det maskuline rå udtryk og det feminine og mere sofistikeret look, men som altid er tilpasset de feminine silhuetter.

ESPRIT er et internationalt brand, som har eksisteret siden 1968. Kendetegnet for Esprit er: naturlighed og brugen af naturmaterialer, som er godt for både dig og miljøet. Brandet indbefatter karisma og energi til livet. Kollektionerne er inspirerende og henvender sig til alle slags kvinder, med sin afslappede stil og elegante stil er der noget for enhver smag.

VILA er et dansk brand som blev grundlagt i 1993. VILA sælger deres kvalitets tøj i over 1500 butikker i hele Europa. Hos VILA kan man købe flot og feminint tøj til fornuftige priser. Det skal ikke være dyrt, at være med på den nyeste trend.

Nümph er et dansk brand som skaber tøj med sjæl og personlig stil. Designet er udviklet med stor kreativitet og detaljerne er kantede, snoede, feminine og rå.

Saint Tropez er et dansk brand. De laver 10 kollektioner årligt og der er ikke langt fra skitse til det endelige resultat. Saint Tropez skaber tøj der følger den seneste trend i modebranchen.

MBYM er et dansk brand fra 2003. Tøjet er feminint og henvender sig til pigen der gerne vil være moderne både om dagen på arbejdet, samt om aftenen til en tur i byen med veninderne.

Modström er et dansk brand som blev grundlagt i 2004. Med hele 6 kollektioner om året, er Modström hurtigt blevet kendt over hele verden. Der er konstant fornyelse og smarte nyheder i butikkerne. Modström er lige et skridt foran og tør lidt mere end mange andre tøjmærker.

JdY eller Jacqueline de Yong, som de 3 bogstaver står for, er et nyt brand eller rettere sagt en relancering i ny forklædning. JdY tilbyder et frisk pust til garderoben til den prisbevidste fashionista. JdY er basistøj, som følger den nyeste trend. Der bliver udsendt 4 kollektioner om året og konceptet er at skabe flot og moderigtigt tøj til den selvsikre pige, som tør at skille sig ud og matche forskellige stilarter. Prisen er overkommelig og gør det muligt at opdatere garderoben oftere.

Object Collectors Item så dagens lys for første gang i november 2003. Født i Danmark i en multikulturel atmosfære og med et twist af skandinavisk street kultur skaber Object Collectors Item en følelse af moderne undergrund. Tøjet er individuelle samleobjekter med en høj designværdi til overkommelige priser. De enkelte styles har påtrykt et unikt statement, der understreger, at det er samleobjekter, der appellerer til den enkelte kvindes individualitet.

Hummel er et dansk firma med rødder helt tilbage til 1919. Firmaet er oprindeligt tysk, men blev i 1999 opkøbt af danskeren Christian Stadil. Hummel Fashions kerneprodukter er old school produkter, der tager sit udgangspunkt i gamle designs. Herudover udvikles new school produkter med et fuldstændigt nyt design. En del af Hummel Fashions produkter bliver lavet efter et ”limited distribution” koncept, hvilket betyder, at den pågældende style udelukkende bliver solgt i et begrænset antal i specielt udvalgte butikker.

Man kan læse meget mere om de mange mærker i modebranchen på denne hjemmeside.