Mode er jo et underligt fænomen, idet vi ikke kan spå om den kommende mode. Den kan være fuldstændig ny, eller den kan være retro, dvs. en gammel stil, som er blevet opfrisket. Moden kan også være klassisk. Det eneste man kan være rimelig sikker på er, at moden altid forandrer sig fra år til år, det skal modefirmaerne nok sørge for, for på den måde får de jo gang i omsætningen, for vi vil jo alle bedrages. Ingen vil jo gå i forrige års mode, det er gammeldags. I en artikel i Berlingske kommer trendforskerne med følgende ekspertkommentarer til dette.

Hvad mener trendforskerne om moden?

Alt andet end nutiden synes at inspirere designerne, som fortsat svælger i nostalgien og længst svundne tider. Men snart vil vi lægge al retro bag os, spår trendforskere. Skulle det nu være nyt?

Ja, af mangel på bedre ideer, fristes man til at sige. For selv om designerne genfortolker de gamle kendinge på livet løs, er det svært at få øje på epokegørende nyheder. Og sådan har det været længe.

Der er snart sagt ikke den tidsperiode fra forrige århundrede, som ikke har fået sig en tur i modens vridemaskine, siden vi trådte ind i det nye millennium.

I det 21. århundrede

Hvilket som bekendt skete med bulder og brag og opskruede forventninger til nye tider, nye skikke – og nye klæder. Rent modemæsigt er de første spæde år af det nye århundrede imidlertid blevet fejret med en sand fanfare for fortiden. Retroen, som i den grad hørte 90erne til, synes at fortsætte i en endeløs båndsløjfe. Alt andet end nutiden synes at inspirere designerne, som til gengæld svælger i længst svundne tider og i klassiske dyder. Mens vi denne sæson har flirtet heftigt med 60ernes miniskørt, hot pants, Jackie-kjoler og Audrey Hepburn frisurer, er turen nu kommet til en svingom med 50ernes New Look med hvepsetaljer og sus i skørterne. Og minsandten om ikke også 20erne ligger lige på lur med Art Deco detaljer og sovekammerlook a la stumfilmens mutte stjerner.

Spørgsmålet er, om designerne er løbet tør for inspiration, eller om den megen tilbageskuen skyldes, at fokus er flyttet fra selve tøjet til alt det udenom: Sko, tasker, hår, makeup og alle de andre sideprodukter, som modehusene lever (godt) af. Det mener modehistorikeren Colin McDowell, som er én af de meget få internationale modeskribenter, som tør sige branchen imod.

Paris-designerne

»Hos Dior bar stort set hver eneste model en taske. Hos Vuitton bar alle én, og hos Chanel var catwalken arrangeret sådan, at modellerne kunne standse og posere ved små borde og løfte deres tasker op, så ingen blandt det 1.500 plus store publikum kunne undgå at se, hvad designeren følte var vigtigst. Lige bortset fra taskerne, hvad er det så egentlig, Paris-designerne ønsker at sælge os til forår og sommer 2004?« spørger McDowell og giver selv svaret: Præcis det samme, som de har forsøgt at sælge os de seneste mange sæsoner. »Den eneste forskel er, at designer A nu viser sidste sæsons ideer fra designer B, som viser os tøj, som vi så for to sæsoner siden med en mærkat i nakken fra designer C. Denne incestuøse karussel har gjort Paris ligeså kedelig som alle de andre modemetropoler – hvilket var utænkeligt for blot fem år siden,« hvisler han. Hvorfor også finde på nyt, når alle er vilde med det gamle? Stilen fra andre tidsperioder føles tryg og genkendelig for mange – især dem, der har oplevet disse tider. Og for de unge er det nyt og spændende at genopdage designet fra 50erne, 60erne og 80erne. Hvad enten den omsættes i hurtigkopier hos tøjkæder som H&M og Zara, i eksklusivt designertøj fra Prada, eller i egentlig genbrug og vintage – som er betegnelsen for finere, velbevaret genbrugstøj med mindst 25 år på bagen.

Løber de snart tør for ideer?

Den megen tilbageskuen er ikke kun udtryk for, at designerne er løbet tør for ideer. Designere har til alle tider søgt inspiration i fortiden – så det er ikke i sig selv nyt. Så i den forstand er moden død, som den amerikanske forfatter Teri Atkins skrev i sin opsigtsvækkende bog »The end of Fashion« fra 1999. Mens moden for ikke så forfærdelig mange år siden blev defineret af en lille elite af overvejende franske modeskabere (Chanel, Yves Saint Laurent og Dior, etc.), som alle andre kopierede, er det i dag forbrugerne, som sætter dagsordenen. Godt hjulpet af store masseproducenter af mode – og af massiv markedsføring. Dagens mode fødes i lige så høj grad af, hvad de store kæder satser på som af, hvad verdens topdesignere udtænker. Moden bestemmes også i høj grad af, hvad der foregår på filmlærredet, TV og i musikmiljøerne – hvad Madonna, Jennifer Lopez og Nicole Kidman optræder i. Man kan læse hele historien på denne hjemmeside:

http://www.b.dk/kultur/mode-i-bakspejlet