Detox kur betyder afgiftning, og der findes mange former for disse udrensningskure. Så derfor er en detox kur en kur til dig, som ønsker at få renset og tømt din krop for affaldsstoffer og andet skidt, som nedsætter visse funktioner i din krop. Denne afgiftningsproces foregår dels i leveren dels i nyrer, blodet og tarmen da en vigtig del af disse organers funktion er at rense kroppen for toksiske – giftige – stoffer.  På denne hjemmeside kan du derfor finde gode tips til en lækker sommer-detox, så du kan være klar til sol, sommer og strand!

 

3 dages detox kur

Under den 3 dage lange detox kur er det vigtigt, at du overholder nedenstående, for at få renset din krop fuldstændigt ud:

Spis ikke: 

  • Kød, fjerkræ, fisk og æg – fordi de er svære at fordøje.
  • Mælkeprodukter, ost og smør – fordi de påvirker slimhinderne negativt.
  • Kaffe, sort te, cola, vin og alkohol – fordi de stresser nervesystemet.
  • Sukker, slik, kage og produkter med sødemidler – fordi de belaster nervesystemet og blodsukkeret.
  • Hvede, rug, byg, havre, spelt – fordi de indeholder gluten, kan være allergifremkaldende og er svære at fordøje.

Spis:

  • Alle slags grøntsager og meget gerne kål.
  • Krydderurter , fordi de går ind og understøtter processen.
  • Mandler, hasselnødder, paranødder, cashewnødder, pinjekerner samt hørfrø (gule og brune) og sesamfrø.
  • Masser af koldpressede olier af oliven, hørfrø og kokos. Plantemælk, også fra quinoagryn, mandel og havre.
  • Grønne og gule linser, kikærter, kidneybønner samt brune ris og røde thairis; hestebønner, sojabønner (tofu, sojayoghurt og sojamælk), quinoagryn og frugt.

Vigtigt under detox kuren

Under udrensningen skal man sørge for at få mad nok. Kuren er ikke en sultekur, så spis løs af alle de ovennævnte fødevarer. Man kan komme til at opleve kropslige reaktioner som hovedpine, træthed og utilpashed. Måske vender endda symptomerne fra en tidligere sygdom tilbage (f.eks. blærebetændelse eller migræne), for at det kan rase helt ud af kroppen. Det er helt naturligt, og blot et godt tegn på at din krop er på vej til at rense helt ud!  Når kroppen renser ud, slipper den en masse frie radikaler ud, som skal bruge antioxidanter til at beskytte cellerne. Tag derfor mineraler og vitaminer under hele udrensningsprocessen, for at få det optimale ud af det. De vigtigste er B- og C-vitaminer, zink og magnesium, som du får i f.eks. en multivitamin- tablet. Tag også mælkesyrebakterier og olier.

Resultatet

Efter tre dage på detox kur vil man højst sandsynligt have øget energi, opleve klarhed i hovedet, styrket immunforsvar, føle lethed i kroppen, have klar hud og øjne og være motiveret til en sund og dejlig dagligdag. Så bare kom i gang – det gavner både dit humør og din krop!

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *