Alle kan lide blomster. Det lyder som lidt af en påstand: Hvad med eksempelvis HA-rockeren eller teenager med hang til hård heavy metal og gyselige t-shirts i sort? De bekender næppe deres kærlighed til blomster. I hvert fald ikke når vennerne hører på.

Så er det måske bedre at sige, at smukt sammensatte blomsterbuketter pynter alle steder, både i den velordnede stue og på en hylde over alt rodet på gulvet på den 17-åriges værelse. Sætter du en buket på din arbejdsplads, vækker det glæde blandt dine kolleger. Humøret får simpelthen et løft.

Sæt dit præg på hjemmet

Det kræver omtanke at sammensætte en flot buket. Boligen og farverne, dit humør, anledningen – hverdag eller fest. Du skal tænke over alt dette. Og meget mere. Det lyder som om, at det er besværligt – måske endda uoverkommeligt – men det behøver det overhovedet ikke at blive.

Det skal være sjovt at sammensætte en peronlig buket, hvad enten den er til dig selv, eller til en som du holder af. Kreativiteten udfordres, men det tager den nu ikke skade af. Tværtimod.

En, to, tre, buket

Selvom blomster i buketter er smukke at se på, kan man ikke bare sammensætte blomsterne hip som hap. Nogle blomster passer bedre sammen med én type, end de gør med andre typer blomster. Atter andre ser bedst ud, når de står for sig selv – eller i hvert fald får lov til at dominere. Personligt synes jeg, at store smukke blomster som roser eller tulipaner har det bedst, når de udgør centrum i buketten, fysisk eller i form af blikfang.

Personligt er jeg mindre vild med alskens “fyld” i form af kugler, grankogler, bånd og så videre, men det er en smagssag. Udover i juledekoration, forstås. Men resultatet kan blive smukt, hvis du er godt til at sammensætte. Nogle mennesker kan godt lide, at der er masser at se på, mens andre bedst kan lide enkelthed i design og blikfang.

Mit forslag er, at du kigger og læser i et par gode bøger om blomsterbuketter, hvis du er i tvivl. Her får du gode tips og idéer.