Hvis man er vild med at shoppe men har lidt svært med at få økonomien til at slå til så er her et par gode råd. Svaret på problemet er at købe discount, det bliver en hel livsstil. Bloggeren Vibeke har lavet en hel blog der kun går på hvordan man får råd til mere. Bloggen kan findes på  www.discountliv.dk.  Her bringer vi et lille uddrag af Vibekes blog:

Sko, sko og atter sko

I fredags, da jeg var ude og kigge i butikker med mine veninder, Mormor og Solsikken, var jeg super hellig og sagde, at jeg i hvert fald ikke skulle købe noget, for mine penge skal bruges i New York til sommer. Det virkede så ind til i mandags, hvor jeg faldt over ovenstående på the Outnets udsalg. Jeg har ledt efter noget lignende i et stykke tid, og da de var sat ned fra1300+ til 340 kr inkl fragt så blev de altså bestilt og i går kom de så. De er helt perfekte, god højde, sidder som de skal, bløøøød sål og så er der både lak og ruskind. De er også bare mit fjerde par sko på tre måneder, det var ellers meningen at jeg skulle holde igen. I det mindste købte jeg ikke de Alexander Wang sandaler jeg også sukkede efter. Hvad jeg har at sige til mit forsvar?  Hmm, jeg vil ikke undskylde mine køb, for så skulle jeg ikke have købt dem. Til gengæld har de fire par sko tilsammen kostet under 740 kr (mod knap 2900 kr før) og så er de alle sammen i skind og rimelig klassiske og rigtig fine, men jeg kan vist godt se at det er slut med sko.

Fine fine sager

Der er to sager jeg ikke få øjnene fra. Den ene er smukke clucht fra Zara i lys ruskind og sort lak, sikke nogle modsætninger! Den er fantastisk. Det andet jeg ikke få øjnene fra French Sole og i falsk struds men ægte skind. Jeg synes ballerinaerne er så cool, og jeg er overbevist om, at jeg får fat i noget struds ægte eller ej i år. Begge sager er dog uden for rækkevidde og virkelig ikke ting jeg mangler, men så er det jo godt, jeg har billederne, jeg kan savle lidt over 😉

New York

New York har vi savnet siden vi var der i 2009, og denne gang bliver der ikke så mange turistattraktioner med i planerne, vi fik set en god del sidst. Til gengæld skal vi slappe af og nyde byen – og så skal jeg shoppe, for vi kommer til at bo under 10 min gang fra century21 (outlet) og ground zero, så der skal jeg forbi en morgen, hvor kæresten sover længere end mig.

 

Til salg

Jeg har slet ikke haft rigtig tid til bloggen, til gengæld har jeg ryddet lidt op, hvilket selvfølgelig også betød en bunke tøj, som jeg ikke får brugt, men som er for godt til at smide ud. Det meste er købt billigt og noget af det er brugt.

 

Nye sager

Nu er det så småt ved at være slut med udsalg, og jeg er derfor begyndt at kigge efter nye sager. Jeg har faktisk ikke den store shoppetrang for tiden, men jeg er også blevet godt mættet med udsalgskøb hele januar, og så er der jo også min maks grænse, der sætter en stopper for mange køb. Alligevel er det lykkes mig at finde nogle ting at sukke efter.

Nu har jeg haft max grænsen et par uger, og den fungerer, for jeg er blevet noget mere nærig, når jeg skal købe noget – ikke hvad prisen angår, men om jeg nu vil købe denne ting, for så kan det betyde, jeg ikke kan købe noget bedre senere. Indtil videre har jeg købt 4 ting i år der falder ind under de maks 20 ting, hvilket jo er en femtedel, men det er også januar og udsalget er over os, så der skal være plads til flere køb. Det betyder bare at der nok kommer færre eller ingen køb i februar og marts (det plejer at være midtvejsudsalg i april). Derudover skal kæresten og jeg muligvis til New York til sommer, så der skal også være plads til at par køb.

Den økonomiske smertegrænse

Nu mangler jeg bare en konsekvens, hvis jeg overskrider max grænsen, jeg er lidt tom for idéer nu, så hvis du har et forslag, skal du være velkommen. Måske noget med dummebøder eller kage? Man kan læse meget mere om discount og mode på siden:

http://discountliv.blogspot.com/